En luft til vand-varmepumpe er en af de mest effektive og miljøvenlige måder at opvarme en helårsbolig på. Den erstatter nemt det gamle gas-, olie- eller pillefyr og leverer både rumvarme og varmt brugsvand.
Hvordan fungerer den?
Anlægget består af en udedel og en indedel. Udedelen trækker varmeenergi ud af udeluften – selv når det fryser udenfor – og overfører den via et kølemiddel til indedelen. Indedelen varmer herefter vandet op i husets centralvarmesystem, som sendes videre til radiatorer, gulvvarme og varmtvandsbeholder.
Fordele og ulemper
- Lave driftsomkostninger: Reducerer varmeregningen markant sammenlignet med olie og gas.
- Høj komfort: Leverer jævn varme og rigeligt varmt brugsvand året rundt.
- Klimavenlig: Udleder væsentligt mindre CO2 end fossile brændstoffer.
- Højere anlægsinvestering: Kræver en større startinvestering end f.eks. en luft til luft-model.
- Pladskrav: Udedelen støjer en smule og kræver korrekt placering i forhold til skel og naboer.
Hvad koster det?
Prisen for en komplet installation af en luft til vand varmepumpe ligger typisk mellem 100.000 og 160.000 kr. inkl. montering, afmontering af gammelt anlæg og el-arbejde. Den præcise pris afhænger af husets størrelse, isoleringsgrad og valg af fabrikat.
Vigtige faktorer før du køber
SCOP værdi – Angiver gennemsnitlig effektivitet over et år. En SCOP på 4,5 betyder, at du får 4,5 kWh varme ien for hver 1 kWh strøm.
Installation og vedligeholdelse
Montering skal udføres af autoriserede fagfolk (VE-installatører/køleteknikere) for at garantien dækker, og for at anlægget kører optimalt. Lovgivningen kræver desuden et servicetjek på anlæg med mere end 1 kg kølemiddel for at sikre effektiv drift og forhindre udsivning. Dette sikre fremtid drift.
Ønsker du og hører mere omkring varmepumper og luft til vand. Kontakt os for rådgivning.