Email: [email protected]

varmepumpeguides.dk

Hovedgaden 29

4600 Ringsted

Ingen telefonisk support

Men vi svare gerne på mails

Sådan sørger du for at gøre dit hjem mere bæredygtigt

Går du også og overvejer, hvordan du kan introducere mere bæredygtighed i dit liv, uden at det bliver alt for besværligt? Der er mange forskellige måder at leve bæredygtigt på, og det kan faktisk næsten være svært at gennemskue, hvad der rent faktisk gør en forskel. Det findes der da også mange teorier om, men én ting kan du være sikker på: der er noget, du kan gøre.

I første omgang kan du jo starte med der, hvor du bor. Der er nemlig masser af gode muligheder for at gøre hjemmet mere bæredygtigt og miljøvenligt, uden at de kræver en masse store investeringer i første omgang. Læs med her, og bliv klogere.

Tænk over dit fremtidige forbrug

I første omgang handler det måske ikke så meget over at udskifte alle de ting, du allerede har. Derimod giver det mere mening at fokusere på, hvordan fremtiden ser ud. Det kan naturligvis tolkes på mange måder, men et godt udgangspunkt er, at du overvejer en ekstra gang, hvad du egentlig har brug for. Mange af os lægger hele tiden en masse planer for at alle de forbedringer, vi skal foretage i forbindelse med vores hjem. Men nogle af dem er ofte ganske unødvendige, og de kan faktisk også skade miljøet mere, end de gør gavn. 

Det gælder for eksempel, hvis du har planer om at lave sauna på dit badeværelse, eller hvis du ønsker dig et nyt kæmpestort fjernsyn. De er naturligvis ting, som er dejlige at have, men det er også ting, som langt de fleste af os i virkeligheden slet ikke har brug for.

En anden god måde at ændre forbruget på, er ved at kigge på, hvordan produkter produceres. Der er efterhånden masser af muligheder for at købe ting til huset, som er bæredygtige. Du kan jo endda give dig i kast med genbrug og up-cycling. Den bedste måde at forbruge på, er ved at købe noget, der allerede har været i brug tidligere.

Lad have vokse vildt

Der er mange gode grunde til at lade haven vokse. For det første er det bare meget nemmere ikke at skulle beskære buske, fjerne ukrudt og slå græs hele tiden. For det andet giver du mulighed for biodiversitet i din have, og på den måde kan du være med til at sikre de danske dyrs fremtid. Endelig er det generelt sådan, at jo mere liv du har i haven, jo bedre er det for miljøet.

Du kan sagtens finde masser af inspiration og tips til haven, som kan kombineres med at lade den vokse vildt. Det behøver ikke være sådan, at du lader det hele stå fuldstændigt til, hvis du ikke har lyst. Alt handler om balance. Du kan endda også fastholde en lidt mere ordnet have, hvis blot du integrere hensynsfulde løsninger rundt omkring. Et godt bud kunne være insekthoteller, som havens insekter kan bosætte sig i. Du kunne også overveje at dyrke nogle grøntsager selv, for på den måde skærer du jo ned på både transport og masseproduktion.

Erland

Skriv et svar